DANSKE ISOLERINGSFIRMAERS BRANCHEFORENING  
 

Fyrer du for gråspurvene? Hør formanden i radioen

Lars Graff bliver interviewet i et radioprogram om energiforbedringer i boliger. Radioprogrammet handler fordelene ved hulmursisolering og teknisk isolering.

Teknisk isolering herunder rørisolering er den form for energiforbedring, som har den hurtigste tilbagebetalingstid. Uisolerede rør i en uopvarmet skunk på loftet uden for klimaskærmen er det samme som at fyre for gråspurvene og medfører et energitab på 700-800 kr. pr. meter rør om året. Solfangerrør for eksempel skal også isoleres og der skal i det hele taget fokus på alle varmekildernes vej gennem huset.

Radioprogrammet er produceret af Rikke Nedergård fra Viegand & Maagøe www.vmas.dk for Center for Energibesparelser for alle danske lokalradiostationer for at sætte fokus på energiforbedringer i boliger.

Hør hele radioindslaget her.

Læs mere og bliv klogere på Videncenter for Energibesparelser.


Få en meget fordelagtig forsikringsaftale gennem DIB

Som medlem af DIB har du chancen for at nedbringe dine udgifter til forsikringer og opnå en langt billigere forsikringspakke. Benyt dig af tilbuddet og få et gratis forsikringschek af din virksomheds forsikringer - det er dumt at betale for meget. Læs her hvordan du får din del af kagen


DIB medlemsmøde finder sted den 5. november 2010

I år finder DIB medlemsmøde sted i samarbejde med Saint-Gobain Isover A/S fredag den 5. november 2010 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense.

Temaet er "Hvordan vi øger vores markedsandel og indtjening på et marked som er nedadgående"
- Hvordan skabes et mersalg?
- Hvad koster teknisk isolering, en isolatør mv?
- Hvad betyder isolering mod energitab inden for køl, varme og ventilation?

Reserver allerede dagen nu og inden længe vil du modtage invitation og program til en spændende og lærerig dag.


Slut med varmespild og mangelfuld teknisk isolering

40 procent af energien til varmt vand går til spilde på grund af forkert isolerede rør. Isoleringsbranchen samler aktørerne i byggebranchen i et forsøg på at få stoppet det unødige spild. Du kan blive medlem af kontrolordningen uden at være medlem af DIB også. Læs mere her


Få støtte til efteruddannelse og kompetenceudvikling

Få et forspring med kompetente og engagerede medarbejdere. Det er dig som arbejdsgiver der søger om tilskud til dine ansattes efteruddannelse. Find ansøgningsskema samt mere information om efteruddannelse her.


EM lærlingemesterskab for teknisk isolering 2010

Læs alt om EM i Stavanger, Norge her.


Så er der udkommet nyt DIB Teknisk Isolering!

Se det i elektronisk udgave her!


Ny overenskomst for 2010-12!

Tirsdag den 20. April 2010 kl. 22.oo kunne forligsmand Asbjørn Jensen offentliggøre, at fornyelsen af overenskomsten er vedtaget og trådt i kraft. Overenskomstfornyelsen medfører en række ændringer og nyskabelser i Isoleringsoverenskomsten. DI og 3F er i fuld gang med at indføje de aftalte ændringer i overenskomsten. Herefter vil den blive trykt og sendes efterfølgende til DIB’s medlemmer.

Læs overenskomsten for perioden 2010-12 her.


DIB nyhedsbrev

DIB udsender jævnligt nyhedsbreve om foreningens aktiviteter samt brancherelevante oplysninger. Vil du gerne modtage nyhedsbrevet, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet og blive inkluderet på mailinglisten. Andre interessenter i branchen er også velkomne på mailinglisten. Kontakt sekretariatet v/ Anne Mette Høiler amh@di.dk.


Knivlovens betydning for tekniske isolatører

Afdelingschef Niels Hansen fra Norisol og bestyrelsesmedlem i DIB har talt medlemmernes sag i debatten om knivloven. Læs artiklerne fra DI Business og fra Veje Amts folkeblad her. Har knivloven haft nogen betydning for udførelsen af dit arbejde er du meget velkommen til at kontate sekretariatet v/ Anne Mette Høiler tel. 3377 3753.


Lys for enden af tunnelen

Endelig ser Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening lyset for enden af tunnelen, og års hårdt arbejde viser nu de første banebrydende resultater. Medlemskab af Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering er nu åben for andre end DIB's medlemmer. For at sikre kvalitetsarbejde og dermed undgå energispild i byggeriet tilføjer bygherrerne nu i deres projektbeskrivelser, at: "Al teknisk isolering skal udføres af et firma, som er medlem af Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering". BIBS ser også positivt på Ordningen og vil formodentligt også indføre en standardtekst i den næste udgave af BIBS beskrivelserne om at isoleringsarbejde skal udføres henhold til beskrivelserne i Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering. Hermed vil 2 meget store milepæle være nået. Se eksempel på projektbeskrivelse fra Tårnby Kommune her.



Protokollat om lærlinge og merit

DIB og 3F er blevet enige om merit og betaling af lærlinge. Protokollatet kan læses her.


Gratis kontrol af den tekniske isolering

Rådet starter nu en kampagne med gratis kontrol af den tekniske isolering for at få undersøgt, hvordan det står til med kvaliteten af den tekniske isolering uden for foreningen af Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening. Læs mere her

_________________________________________________________

Tjekliste til arbejdspladsvurdering i isoleringsbranchen.

Som noget nyt, kan du nu læse arbejdstilsynets APV tjekliste til isoleringsarbejde her på siden. klik her
____________________________________________________________

www.oktekniskisolering.dk

Den 1. januar 2006 trådte en ny Oplysnings- og Kontrolordning for Teknisk Isolering i kraft efter branchens eget ønske. Det er de Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening (DIB) som står bag ordningen kontakt sekretariatet telefon 3377 3753 eller info@oktekniskisolering.dk.